23948sdkhjf

Harald Nyborg får grønt lys på trods af regeringens planer

Der har gennem en længere periode hersket tvivl om, hvor vidt Harald Nyborg kunne få lov at åbne en ny forretning ved Grenaa.

Problemet har ligget i, at regeringen tidligere på året kom med et udspil til en ny planlov, hvor man ville sætte en stopper for de mange aflastningsområder nær bygrænserne for at holde mere handel i bymidterne.

Men det kommer ikke til at blive et problem for planerne om en ny Harald Nyborg-filial.

Det skriver Randers Amtavis.

Det var ellers i udspillet til planloven meningen, at der i en fem-årig periode skulle stoppes for disse områder, hvor mange forretninger som Harald Nyborg, Jem og Fix, Jysk og lignende holder til.

Men efter et orienteringsmøde er man i Norddjurs Kommune kommet frem til, at det godt vil kunne lade sig gøre at opføre den nye Harald Nyborg, da borgmester Jan Petersen ifølge avisen kunne meddele, at "vi er på plads med området, og vi har ikke noget problem eller nogle indsigelser".

At regeringens planer ikke kommer til at gå ud over området syd for Grenaa vækker glæde hos folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, idet han frygtede, at byen kunne gå glip af handel, hvis området ikke kunne blive til virkelighed.

- Du kan ikke have de her store butikker i bymidten. Du kan ikke have en Harald Nyborg inde midt i Grenaa eller køre rundt derinde med en trailer. Vi risikerer også en stigning i nethandel, hvis folk ikke har muligheden for at handle i de her butikker, lyder det fra Michael Aastrup Jensen til avisen, hvor han også påpeger, at folk ellers blot vil tage til Randers eller Aarhus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109